fbpx
Annonce

Barca venter på Nico Williams' beslutning

Markus Johannessen - 11.11.23

// Nico Williams

Barca er fortsat opmærksomme på Athletic Bilbaos agile kantspiller, Nico Williams, som står overfor en stor beslutning inden for få dage. Catalanerne vil angiveligt forsøge at sikre hans underskrift, hvis ikke han forlænger med sin nuværende klub. 

Nico Williams' kontrakt i Bilbao udløber til sommer og han har indtil videre ikke forlænget med den baskiske klub. Barca har i de seneste måneder vist stor interesse for den 21-årige angriber, som den sportslige ledelse ser stort udviklingspotentiale i. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, er det kun et spørgsmål om dage før det offensive talent tager en beslutning om sin fremtid. Der er angiveligt stor sandsynlighed for, at han forlænger med Bilbao, men bevarer sin lave frikøbsklausul i tilfælde af, at han ønsker at forlade klubben på et senere tidspunkt. 

Dog er Barca efter sigende udelukkende interesseret i at erhverve Nico Williams' underskrift på en fri transfer. Skulle Nico Williams beslutte sig for at forlade Bilbao 10 år efter hans ankomst i ungdomsakademiet i 2013, står catalanerne dog ikke uden konkurrence, hvad angår hans signatur. Klubber fra forskellige europæiske ligaer følger ham nøje og har meldt deres interesse - blandt andre Aston Villa, Newcastle og Real Madrid. 

Avisen Sport melder yderligere, at Barcas ledelse er i kontakt med den spanske landsholdsspillers repræsentanter og venter i spænding på hans beslutning. Forhåbningerne er høje i den catalanske lejr, men det tages også i betragtning, at Nico Williams har et stærkt bånd til Athletic Bilbao og ønsker at forlade klubben på en ordentlig måde.



 

.:FORSIDE:.