fbpx
Annonce

Athletic-profil misser Barca-kamp efter rødt kort

Anders Lang Jensen - 26.02.24

 


I den kommende runde i weekenden tørner Barca sammen med Athletic Club på den svære udebane i Baskerlandet. Athletic må dog undvære den offensive profil Nico Williams, der søndag fik rødt i et 3-1 nederlag til Real Betis.

Barca har fundet mere fodfæste i præstationerne på det seneste, og den form skal gerne fortsættes i ligakampen på søndag mod Athletic Club. Det er notorisk en svær udebane i Baskerlandet, men Barca får en lille hjælp forud for opgøret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Søndag tabte Athletic Club 3-1 til Real Betis, og her fik Athletic-profilen Nico Williams to gule kort allerede i første halvleg. Dermed er Williams i karantæne til opgøret søndag, og Barca undgår at stå overfor det offensive es på Bilbao-holdet.

Nico Williams har udviklet sig til en af de store stjerner på Athletic-holdet, og det har fået Barca til at holde nøje øje med ham. I løbet af efteråret tog rygterne til om, at Barcas interesse var stærk, men i december 2023 forlængede Williams kontrakten med Athletic frem til 2027.

nicowilliams1

// Athletic Bilbao // Nico Williams
.:FORSIDE:.