fbpx
Annonce

Barca havde kun bolden i 35% af tiden i El Clásico

FCBARCELONA.DK - 03.03.23

// El Clásico // Real Madrid

Barca er kendt for sin offensive spillestil og klare filosofi om at dominere kampene gennem boldbesiddelse og spille på modstandernes banehalvdel. I går mod Real Madrid var der intet af det der lykkedes.

Tidligere var det Barcas velkendte og beundrede offensive kvaliteter der skabte resultaterne, mens defensiven ofte blev kritiseret for at lukke for mange mål ind. Denne sæson er det nærmest omvendt. Her roses holdet for sin solide defensiv, mens det kniber med at finde vej til netmaskerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mod Real Madrid i går så man et Barca-hold der slet ikke kunne få sine idéer til at virke. Nærmest alt spil foregik på den catalanske banehalvdel og holdet havde svært ved at holde på bolden. De var presset tilbage i lange perioder og opspillet eksisterede nærmest ikke.

Da kampen var slut viste statistikken, at Barca blot havde haft bolden i 35% af tiden. Det er det laveste nievau siden sæsonen 2008/09 og det vidner om hvor langt Barca var fra at spille på den måde de ønsker.

Det erkendte Xavi da også på pressemødet efter kampen. 'Vi måtte forsvare os uden bold og det gjorde vi godt. Holdet stod sammen, men det er ikke sådan vi ønsker at spille' kom det blandt andet fra ham.

Det pudsige er, at Barca har spillet en del kampe med det omvendte billede, hvor de har haft et massivt overtag og alligevel tabt. I går var det så Barcas tur til vinde en kamp, uden at de havde bolden særligt meget.



.:FORSIDE:.