fbpx
Annonce

Avis: Sevilla vil ikke have Luuk de Jong tilbage

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.11.21

@ Getty Images
// Luuk de Jong

Den catalanske avis Sport kunne forleden fortælle, at Barca angiveligt arbejder på at komme af med Luuk de Jong i januar efter fyringen af Ronald Koeman, men catalanerne skal ikke regne med at sende ham tilbage til Sevilla.

Det var Ronald Koeman, der på transfervinduets sidste dag i august ønskede at få sin landsmand Luuk de Jong til klubben, men nu er den hollandske klublegende ikke længere træner på Camp Nou. Derfor har der været meldinger om, at Barca nu vil af med Luuk de Jong.

Artiklen fortsætter under annoncen


Præsident Laporta ønskede tilsyneladende ikke at hente De Jong til klubben, men han ønskede at vise Koeman tillid og give ham det han bad om. Derfor blev Luuk de Jong hentet i sidste øjeblik i sommerens transfervindue, men nu hvor Koeman ikke er her længere ser Laporta ikke behovet for at have den 31-årige angriber i truppen.

Luuk de Jong har godt nok scoret et mål i Barca-trøjen, men det er tydeligt, at angriberen ikke passer ind i Barcas måde at spille på, selvom han gør sit bedste for at levere på banen. Det er derfor, at Laporta vil sende ham videre i karrieren i januar.

Men Laporta skal ikke regne med at kunne afbryde lejeaftalen med Sevilla, fordi de vil ikke have den tidligere PSV-bomber tilbage til klubben. Dermed kan det vise sig at blive en udfordring at komme af med angriberen i vinterens transfervindue.

Den catalanske avis Mundo Deportivo forklarer, at Sevilla ikke har planer om at bruge De Jong. Hvis Barca ikke kan bruge ham ser de ham skifte til en anden klub i januar, hvor han kan vise sig frem med formålet om at blive solgt videre til en ny klub i sommeren 2022.

.:FORSIDE:.