fbpx
Annonce

Avis: Raiola ødelagde De Ligts Barca-drøm

Anders Lang Jensen - 29.12.19

© Getty Images
// De Ligt // Raiola

I sommerens transfervindue var Barca ikke blot interesserede i Ajax’ ene guldfugl Frenkie de Jong. Holdkammeraten Matthijs de Ligt var også et tema, men forsvarsspillerens agent Mino Raiola bremsede angiveligt hans drøm.

Længe lignede det et spørgsmål om tid, før Matthijs de Ligt ville følge sin gode ven Frenkie de Jong til Barca, men hollænderen endte med et lukrativt skifte til italienske Juventus i stedet. Og det var ikke blot lukrativt for spilleren selv, men i særdeleshed også for hans agent Mino Raiola.

For ifølge avisen Mundo Deportivo var Matthijs de Ligt i sommer fast besluttet på at skifte Ajax ud med drengedrømmen Barcelona. Agenten Mino Raiola krævede dog en sum på 8 millioner euro i kompensation direkte til ham selv. Et beløb Barca nægtede at betale.

Barcas ledelse var dog klar til at strække sig mere end langt for at sikre sig Matthijs de Ligt til truppen, men på et møde i Milano gjorde Mino Raiola det igen klart. Han skulle betales 8 millioner euro, som Juventus var villig til at give.

Ifølge Mundo Deportivo skulle Matthijs de Ligt flere gange i samtaler med Barca have gjort det klart, at skiftet til Camp Nou var det eneste, han ønskede sig. Men ledelsen forklarede, at Raiolas personlige økonomiske krav var uacceptable.

På den måde ændrede den kontroversielle spilleragent sin klient Matthijs de Ligts sportslige ønske, ifølge avisen, så det i stedet blev til et skifte til Italien.

.:FORSIDE:.