fbpx
Annonce

Avis: Laporta udelukker Xavi som træner-kandidat

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.05.21

© Getty Images
// Xavi // Joan Laporta


Tidligere torsdag kom det frem, at Joan Laporta angiveligt vil sætte alle sejl ind på at hente Pep Guardiola tilbage til klubben som træner til den nye sæson. Det udelukker ifølge avisen Sport, at Xavi vender tilbage til Barca til sommer.

Xavi har i de seneste uger været nævnt som en kandidat til at blive ny cheftræner i Barca, hvis Laporta vælger ikke at fortsætte med Koeman, men nu skulle Barca-præsidenten have besluttet sig for at udelukke klubikonet Xavi som træner til sommer. Det skriver den catalanske avis.

Laportas ultimative mål til trænerposten ser ud til at være Guardiola. Hvis han ikke kan få Pep tilbage til klubben, så kan Koeman meget vel fortsætte som træner for Barca i næste sæson, også selvom Xavi alligevel kan være en mulighed.

Xavi har kun været træner for Al Sadd i Qatar. Det mener Laporta ikke er nok erfaring til at blive træner i Barca, selvom han selv i 2008 gjorde Guardiola til træner for førsteholdet, efter kun en sæson som træner på B-holdet. Laporta ser gerne, at Xavi får mere erfaring før han kommer tilbage til Barca.

.:FORSIDE:.