fbpx
Annonce

Avis: Haaland har afvist kæmpe bud fra Man City

Simon Arun Vrábel - 07.04.22

// Erling Haaland

Med sæsonafslutning flere steder i Europa nærmer sig også en deadline for Erling Haaland og de seneste rygter går på, at han har afvist et kæmpe bud fra Manchester City fordi han gerne vil til den spanske liga.

Der har været skrevet meget om Haaland i medierne de seneste måneder for faktum er, at den høje nordmand er eftertragtet flere steder i Europa med Manchester City, Real Madrid og Barca som de stærkeste kandidater. Seneste rygter går på, at Barcas præsident, Joan Laporta, har appelleret til Haalands lejr, at han bør vægte det sportslige højere end pengene.

Dagens superstjerner i moderne fodbold kan med den rigtige agent, den rigtige klub og det rigtige tilbud tjene mange hundrede millioner kroner når de træder ind på den allerstørste fodboldscene og rykker til en absolut topklub. Det er muligvis også derfor, at det tager så lang tid for spillere som Dembélé, Mbappé og Haaland at træffe en endelig beslutning om deres fremtid. Samtidig spiller det også ind, at de tre superstjerner muligvis gerne vil undgå at spille i samme klub, hvilket vil betyde, at de skal dele stjernestatus med hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hvis man skal tro de mange rygter, så er Dembélé og specielt hans agent, fristet af de mange penge i PSG, men Mbappés seneste kryptiske udmelding som ikke direkte afviser at han forlænger i den franske hovedstad gør, at hverken PSG eller Dembélé kan træffe nogen endelig beslutning. Den kabale påvirker også Haaland, for rygterne omkring ham går på, at han gerne vil til Spanien og her står både Real Madrid og Barca klar med åbne arme. Langt de fleste af dem som følger La Liga håber på, at Mbappé rykker til Bernabéu og at Haaland og Barca kan blive enige økonomisk.

Nu meddeler avisen Sport så, at Haaland har afvist et kæmpe bud fra Manchester City på hele 28 millioner euro, svarende til 208 millioner danske kroner - om året. Avisen meddeler, at Haaland har besluttet sig for, at han gerne vil til Spanien og med Mbappés tøven ser det pludselig ud til, at Barca og Real Madrid i de kommende måneder kommer til at kæmpe om mere end La Liga-titlen.

Til Barcas fordel kan det måske tælle, at Benzemas fantastiske målform vil få Haaland til at tænke sig om en ekstra gang for der er ingen tvivl om, at han vil blive den absolutte stjerne på Camp Nou, endda også foran Pedri og Ansu Fati. Sæsonen slutter dog snart så de danske Barca-fans skal ikke vente meget længere på en endelig afklaring.

.:FORSIDE:.