fbpx
Annonce

Journalist: Barca mødtes i dag med Haalands agenter

FCBARCELONA.DK - 28.02.24

// Erling Haaland

Onsdag aften kunne den catalanske journalist Gerard Romero afsløre, at Barca denne onsdag mødtes Erling Haalands agenter i Barcelona. De to agenter repræsenterer også andre spillere, som kunne have interesse for Barca.

I sit Twitch-program 'Jijantes' kunne Gerard Romero onsdag aften afsløre billeder af sportsdirektør Deco, som på en restaurant i Barcelona mødtes med Rafaela Pimenta og den tidligere Barca-spiller Maxwell, som repræsenterer Erling Haaland.

Ifølge Gerard Romero er Erling Haaland en spiller, som præsident Joan Laporta drømmer om at hente til Barca. Den norske angriber skulle være et af de navne, som man onsdag diskuterede på restautanten i Barcelona, og Deco skulle have præsenteret det planlagte salg af to profiler til sommer, som vil gøre købet af en spiller fra øverste hylde muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rafaela Pimenta repræsenterer også den hollandske forsvarsspiller Matthijs de Ligt, som tidligere har været sat i forbindelse med Barca, men som endte i Bayern München. Her har han ikke haft et nemt ophold, hvorfor han muligvis vil søge ny græsgange. Derudover har Pimenta også spillere som Noussair Mazraoui, Marco Verratti og danske Kasper Dolberg.

Erling Haaland har en markedsværdi på omkring 180 mio. euro, hvilket for Barca og klubbens skræntende økonomi virker langt udenfor rækkevidde. Det skulle dog lige være hvis man ender med at sælge to profiler og derudover er det heller ikke umuligt, at nordmanden har exit-klausuler i sin kontrakt med Manchester City.

Uanset hvad må det dog betegnes som særdeles urealistisk, at Barca til sommer vil være i stand til at hente Erling Haaland til Barca. Det vil stå i skærende kontrast til klubbens økonomiske krise og næppe noget, som Pep Guardiola og Manchester City vil være interesserede i.

Se billederne af Deco, som mødes med Rafaela Pimenta og Maxwell, herunder:

.:FORSIDE:.