fbpx
Annonce

Avis: Barca vil leje erfaren forsvarsspiller fra januar

FCBARCELONA.DK - 15.11.20

© Getty Images
// Eric Garcia

Meget tyder på at Barca har opgivet at hente Eric García allerede til januar. De venter til han er gratis til sommer og i mellemtiden skulle planen være, at leje en erfaren forsvasspiller for resten af sæsonen.

Det er avisen Sport der mener at kende til den sportslige ledelses planer omkring Eric García og Koemans ønske om forstærke det centrale forsvar i januar måneds transfervindue.

Det lykkedes ikke at blive enig med Manchester City i sommer og meget tyder på, at englænderne også til januar vil kræve mere for García, end Barca både kan og vil betale for en spiller, der er transferfri til sommer.

I Barca frygter man ikke interessen for Garciá fra andre klubber, for der er tale om et af Barcas egne La Masia talenter og Garcia vil være henrykt over, at kunne vende tilbage til den kub han elsker og atid har drømt om at spille for på højeste niveau.

Derfor er Barcas sportslige ledelse klar til at vente til juli på Eric García, men det betyder ikke, at man dropper tanken om at forstærke det centrale forsvar. Her er truppen meget såbar med kun fire mand til de de to positioner og lige nu er både Umtiti og Araujo skadesmeldt.

Planen skulle være, at leje en erfaren central forsvarsspiller for resten af sæson. Det skal være en spiller der kan træde direkte ind og hjælpe til samtidig med, at vedkommende skal kunne acceptere en reserverolle på holdet.

Sådan en løsning vil økonomisk være overkommelig for Barca modsat et køb af García til januar, som klubben reelt ikke har penge til. Dermed ser det ud til, at Barcas sportslige ledelse er i gang med at lave en liste med mulige spillere, der kan hjælpe holdet resten af sæsonen.

.:FORSIDE:.