fbpx
Annonce

Araujo: 'Jeg har vist, at fejlen ikke påvirker mig'

Anders Lang Jensen - 13.01.21

© Getty Images
// Ronald Araujo

Barcas unge forsvarskomet Ronald Araujo lavede en stor personlig fejl i december måned mod Eibar, men trods den kostbare fejl i 1-1-opgøret, har uruguayaneren arbejdet videre og vist sig frem flot frem på Barcas førstehold.

Midterforsvaret har gennem hele sæsonen været plaget af skader til de vante profiler, og det har tvunget cheftræner Ronald Koeman til at stole på yngre kræfter, heriblandt Ronald Araujo. De chancer har sydamerikaneren grebet, og trods fejlen mod Eibar har Araujo fortsat sin udvikling.

’Efter fejlen arbejdede jeg endnu mere for at komme hurtigt videre fra det. Vi spiller kampe hver tredje dag, og man kan ikke have en personlig fejl i tankerne hele tiden. Jeg synes, jeg har vist, at en fejl ikke påvirker mine præstationer særligt meget’, siger Ronald Araujo til mediet EFE.

’Jeg ser mig selv som en spiller, der kan lide at arbejde hårdt. Jeg analyserer alle mine kampe og modstandere – specielt når alting ikke går godt. Og hvis det kræver, at jeg bliver ekstra længe på træningsbanen, så gør jeg det, for det er nøglen til at forbedre sig’, slutter han.

.:FORSIDE:.