fbpx
Annonce

Alba: 'Vi var i kontrol og spillede en flot kamp'

FCBARCELONA.DK - 14.06.20

© Getty Images
// Jordi Alba // Mallorca

Jordi Alba var godt tilfreds med holdets indsats, da han udtalte sig efter 0-4 sejren over Mallorca. Han glædede sig over sejren og erkendte samtidig, at coronapausen har været god for ham.

'Vi kontrollerede kampen og spillede en flot kamp efter tre måneders pause. Holdet gjorde det rigtig godt og det er en sejr der øger selvtilliden. Mallorca er en ubehagelig modstander og et hurtigt mål hjælper altid' kom det fra ham umiddelbart efter slutfløjtet.

'Mallorca har hurtige folk på kanterne, men vi løste det godt. Vi var dog ikke rolige før vi scorede det tredje mål. Nu mangler der ti finaler i ligaen og vi er meget motiverede' fortsatte han.

Alba scorede selv et af målene og føler, at han har haft godt af den lange pause. 'Jeg synes det gik fint. Man kan ikke altid være på allerhøjeste niveau. Pausen har klart været en fordel for mig, for jeg havde brug for at slappe af, både fysisk og mentalt. Jeg har det fint ved træningen og i kampene' sagde han.

Til sidst blev han spurgt om han ser Real Madrid som en trussel. 'Så længe vi selv vinder, behøver vi ikke bekymre os om hvad rivalerne laver' afsluttede han.

.:FORSIDE:.