fbpx
Annonce

39.737 tilskuere så Barca-Bayern på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 15.09.21

// Champions League // Bayern München

Der var ikke mange positive ting tirsdag aften på Camp Nou set med Barca-briller, da catalanerne tabte til Bayern med 0-3. En god nyhed var dog, at der var næsten 40.000 tilskuere på stadion.

Coronapandemien er så småt begyndt at slippe sit tag på europæisk fodbold og det gælder også i Barcelona, hvor der allerede i den spanske liga så småt er begyndt at være tilskuere igen på Camp Nou.

Ved tirsdagens hjemmekamp i Champions League nåede tilskuertallet efter coronapandemien nye højder, da 39.737 tilhængere overværede opgøret på stadion. En god nyhed på en ellers sort aften set med catalanske briller.

De knap 40.000 tilhængere på Camp Nou havde dog næppe nogen god oplevelse, da Barca som bekendt blev overmatchet af Bayern München og tabte klart med 0-3. Positivt er det dog, at tilgængerne er tilbage på Camp Nou og kan støtte holdet i hvad der ser ud til at blive en lang og svær sæson.

.:FORSIDE:.