fbpx
Annonce

Martínez' skade åbner døren for Andreas Christensen

FCBARCELONA.DK - 05.12.23

// Iñigo Martínez

Med udmeldingen om Iñigo Martínez' muskelskade i det ene lår, er det uvist hvornår baskeren kan spille igen. Det tegner dog til flere ugers fravær og det vil åbne døren for mere spilletid til Andreas Christensen.

Andreas Christensen blev hovedkulds kastet ind i startopstillingen til søndagens kamp mod Atlético Madrid, efter at Iñigo Martínez var blevet skadet under opvarmningen. Danskeren løste opgaven godt i det centrale forsvar, hvor han dannede par med Ronald Araujo.

Efter at have indledt sæsonen som nærmest indiskutabel i Xavis startopstilling, var der blevet længere mellem spilminutterne for Andreas Christensen. Han begyndte at tilbringe mere tid på bænken alt i mens Martínez leverede overbevisende præstationer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med en muskelskade i låret vender Martínez ikke tilbage lige med det samme og de fleste vurderinger går på, at det tidligst bliver efter nytår, at baskeren kan gøre sig forhåbninger om at spille igen. Barcas lægestab er ikke kommet med noget bud på en tilbagevenden, blot den sædvanlige formulering om, at skadens udvikling vil afgøre det.

I mellemtiden tegner det til en vigtig rolle for Andreas Christensen, for også Marcos Alonso er ude med en skade og dermed råder Xavi kun over tre spillere til det centrale forsvar. Dertil kommer at enten Koundé eller Araujo også til tider vikarierer på højre back, som man så det senest mod Atlético.

Barca har fire kampe mere i 2023, mod Girona, Royal Antwerp, Valencia og Almería. Her virker det oplagt, at Andreas Christensen er med fra start. Det vil give ham muligheden for at overhale Martínez i kampen om spilletid, når baskeren igen er klar til at spille.



.:FORSIDE:.