fbpx
Annonce

Leo Messi kåret til den bedste spiller nogensinde

FCBARCELONA.DK - 12.10.22

// Lionel Messi

Hvem er den bedste spiller i fodboldens historie? Det er der helt sikkert mange meninger om, men fodboldmagasinet Four Four Two kommer nu med deres raking og her tager Leo Messi førstepladsen foran Maradona.

Kan man sammenligne legenden Pelé med Messi? Det er svært, for de spillede i to meget forskellige epoker, hvor spillet har udviklet sig ekstremt meget. Der er næppe mange spillere fra 1950'erne, der ville have en chance i nutidens fodbold.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor giver det ingen mening at foretage en direkte sammenligning. Four Four Two har derfor taget en anden indgangsvinkel i deres kåring. De ser på den indflydelse de enkelte spillere havde på sin tid, de minder de skabte og dem der imponerede mest med deres talent, præstationer og succeser.

Med dette udgangspunkt bliver Leo Messi kåret som den bedste nogensinde og det sker foran sin landsmand Diego Armando Maradona, mens Cristiano Ronaldo tager tredjepladsen. Derefter følger den brasilianske legende Pelé og Zinedine Zidane.

Top 20 ser således ud:

1: Leo Messi
2: Diego Armando Maradona
3: Cristiano Ronaldo
4: Pelé
5: Zinedine Zidane
6: Johan Cruyff
7: George Best
8: Franz Beckenbauer
9: Ferenc Puskas
10: Ronaldo Nazario
11: Gerd Müller
12: Alfredo Di Stefano
13: Michel Platini
14: Zico
15: Garrincha
16: Bobby Charlton
17: Paolo Maldini
18: Romario
19: Giuseppe Meazza
20: Andrés Iniesta

Ser man på hvem i top 20 der har spillet for Barca, er der tale om Messi, Maradona, Cruyff, Ronaldo Nazario, Romario og Iniesta.

Barca-træner Xavi Hernández ligger på en 24. plads, mens Ronaldinho følger tæt efter på en 26. plads. Af andre tidligere Barca-spillere finder man Luis Suárez på en 36. plads og danske Michael Laudrup som nr.  39.

.:FORSIDE:.