fbpx
Annonce

Kampen mod Inter kan blive definerende for sæsonen

FCBARCELONA.DK - 11.10.22

// Champions League // Inter

Blikket er fast rettet mod onsdagens hjemmekamp mod Inter i Champions Leagues gruppespil. Resultatet af det opgør kan meget vel komme til at definere resten af sæsonen, især hvis det ikke lykkes Barca at vinde.

Kravet er ikke til at tage fejl af. Der skal tre point i hus i morgen aften mod Inter, hvis Barca selv skal kunne afgøre sin videre skæbne i gruppespillet. Alle andet vil spille alle kort over på Inters hånd og dermed er risikoen stor for en alt for tidlig exit af Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Skulle Barca skuffe, vil kampen blive husket for at netop var her, at holdet for anden sæson i træk måtte forlade Champions League i gruppespillet. I sidste sæson stod Barca i en lignende situation mod Benfica hjemme på Camp Nou, hvor kravet også var en sejr. Kampen sluttede 0-0 og Benfica tog den vigtige andenplads i gruppen.

Barca har nærmest panisk brug for en sejr, for det vil være en fiasko af dimensioner, hvis Xavi og hans spillere skal gennem endnu en sæson i Europa League, for det passer på ingen måde til den catalanske selvforståelse, at skulle deltage i den næstbedste turnering.

Lykkes det for Barca at vinde, vil det være et kæmpe skridt mod videre deltagelse i turneringen. Det vil øge optimismen i klubben og troen på succes denne sæson vil vokse, hvis man kommer videre fra den svære gruppe.

Det er derfor en nøglekamp der venter Barca, selvom der stadig resterer kampe mod Bayern München og Viktoria Plzen, men Inter ligner den direkte modstander om andenpladsen og derfor bliver det sandsynligvis onsdagens resultat der kommer til at afgøre, hvem der kommer videre.

.:FORSIDE:.