fbpx
Annonce

Barca har bekræftet Ferran Torres' lårskade

FCBARCELONA.DK - 01.02.24

// Ferran Torres

Der var blot spillet fem minutter af opgøret mod Osasuna, da Ferran Torres måtte udgå af opgøret på grund af en skade. I dag har klubben bekræftet, at der er tale om en muskelskade i højre baglår.

Det lignede en klassisk fibersprængning i baglåret, da Torres pludselig stoppede et løb og måtte sætte sig ned på banen. Den formstærke angriber var godt klar, at kampen var slut for hans vedkommende.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er Torres blevet nærmere undersøgt af klubbens læger og her bliver det bekræftet, at der er tale om en skade. 'Torres har pådraget sig en skade i musklen i højre lår. Udviklingen vil afgøre hvornår han er disponibel igen' lyder det kort.

Dermed fortælles det ikke hvor alvorlig skaden er, men det er givet, at der som minimum venter Torres en pause på fire uger. Den pause er dårlig nyt for holdet, for Ferran Torres var holdets mest formstærke angriber.



.:FORSIDE:.