fbpx
Annonce

Avis: Arthur accepterer at tale med Juventus

FCBARCELONA.DK - 24.05.20

© Getty Images
// Arthur

Trods et par klare udmeldinger om, at han ønsker at blive i Barca, skriver avisen Tuttosport i dag, at Arthur angiveligt har skiftet mening. Han skulle nu være indstillet på at drøfte et klubskifte med Juventus.

Arthur har de seneste uger meget klart givet udtryk for, at han ikke har tænkt sig at forlade Barca, som han har spillet for i næsten to sæsoner. Udtalelserne kom som reaktion på de mange rygter der sendte ham til først till Inter og senere til Juventus.

Dermed kunne spekulationerne stoppe, men nu mener Tuttosport altså at vide, at brasilianeren har sagt ok til, at hans repræsentanter kan tale med Juventus. Dermed er sagen vendt 180 grader.

Hvad har så fået Arthur til at skifte mening? Her peger Tuttosport på to ting. Dels er Barca indstillet på at skille sig af med Arthur og dermed tegner der sig ingen bærende rolle for brasilianeren, dels skulle Juve være klar med en langt bedre kontrakt end den Arthur har i Barca og som han ikke kan forvente at få forbedret lige med det samme.

Arthur har nogle egenskaber der passer perfekt til Barcas måde at spille på, men alligevel har han ikke for alvor overbevist i sin tid i klubben. Der har været langt mellem de gode kampe og flere skader har ikke gjort det nemmere.

.:FORSIDE:.