fbpx
Annonce

Sky Sports: Barca accepterer stort bud på Arthur

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.06.20

© Getty Images
// Arthur

Ifølge det britiske medie Sky Sports, så har Arthur Melos mulige skifte væk fra Barca taget en ny drejning, da Juve nu i stedet ser ud til at gå væk fra en byttehandel. De har nu angiveligt budt 80 mio. euro på brasilianeren.

Sagen om Arthur har i dag taget en ny drejning. Sky Sports erfarer, at Juve har budt 80 mio. euro på Arthur svarende til omkring 600 mio. danske kroner. Barca har eftersigende accepteret tilbuddet på midtbanespilleren.

Juve skulle angiveligt have droppet tanken om en byttehandel mellem Pjanic og Arthur, som der ellers har været talt længe om. Barca skulle dog stadig være interesseret i hente bosnieren, som de værdisætter til 70 mio. euro ifølge Sky Sports. Tidligere har prisen for Pjanic lydt på 60 mio. euro i en en-til-en byttehandel med Arthur.

Maurizio Sarri ønsker en ny midtbane-konstellation i Juventus, hvor han gerne ser en midtbane i stil med den han havde i Napoli, hvor han havde Jorginho. Arthur er tiltænkt en hovedrolle i Juventus  - noget han ikke har i Barca - og Juve har tilbudt næsten at fordoble Arthurs løn til fem mio. euro.

Barca skulle allerede have accepteret tilbuddet på 80 mio. euro for Arthur, så nu er det hele op til brasilianeren om han vil skifte væk fra klubben. Indtil nu har han stålfast holdt fast i, at han vil blive i Barca. Arthur vil eftersigende kun skifte, hvis Barca kategorisk fortæller ham, at de ikke vil bruge ham, men det har der ikke været forlydender om.

.:FORSIDE:.