fbpx
Annonce

Clement Lenglet: 'Ingen er fredet på spillermarkedet'

FCBARCELONA.DK - 22.05.20

© Getty Images

Clement Lenglet er en af de spillere, som der ikke er rygter omkring når det gælder et mulligt klubskifte. Alligevel føler han sig ikke sikker på noget, men i et interview understreger han, at han håber at blive i den catalanske hovedstad.

Det er franske RMC der har talt med Lenglet. 'Man ved aldrig hvad fremtiden bringer når man er fodboldspiller, men jeg håber at være i Barcelona i næste sæson. Det hele afhænger af transfervinduet, der er en speciel periode for klubberne. Ingen er fredet, men jeg ønsker at blive her' udtaler han.

Under Ernesto Valverde blev Lenglet foretrukket fremfor Samuel Umtiti, men med ankomsten af Quique Setién, har billedet ændret sig lidt. 'Der kom en ny træner og Samuel gjorde det godt. Kortene blev nogenlunde ligeligt fordelt og vi har mere eller mindre spillet det samme. Jeg spillede ikke i El Clásico og det var en lille skuffelse for mig, men sådan er livet for en fodboldspiller. Jeg træner godt og håber at få jævnlig med spilletid' siger han videre.

De gode takter hos Barca har givet Lenglet landsholdsdebut for Frankrig og det glæder han sig over. 'Jeg har været heldig at opleve vilde ting på kort tid og jeg håber det varer ved. Der har været specielle øjeblikke på sæsonen, men det har været en god sæson. Jeg debuterede på det franske landshold, hvor jeg fik to kampe. Det har været en god sæson for mig' afslutter forsvarsspilleren.

.:FORSIDE:.