fbpx
Annonce

Optakt: FC Barcelona - Celta Vigo

FCBARCELONA.DK - 09.11.19

© Getty Images

Efter to skuffende kampe mod henholdsvis Levante og Slavia Prag, skal Barca forsøge at komme tilbage på sporet, når Celta Vigo i aften gæster Camp Nou i ligaens 13. spillerunde. Læs her vores optakt til kampen.

Barca måtte i går aftes overlade førstepladsen i ligaen til Real Sociedad, der spillede 1-1 mod bundholdet Leganés. For at være sikre på at tage den tilbage og holde den efter 13. runde, vil det kræve en sejr i aftenens kamp over Celta, da det er meget tæt i toppen af tabellen.

Samtidig har holdet brug for en sejr for at stoppe den krisesnak der har hersket den seneste uge. Det sidste som holdet har brug for, er endnu en skuffelse. Det var da også noget som Ernesto Valverde fremhævede på sit pressemøde i går aftes.

'Hvad vi har mest brug for i morgen er en sejr. Vi kommer fra at have tabt en kamp mod Levante, som vi smed væk på seks minutter. Vi har brug for tre point og for at genskabe noget optimisme. Det er ikke rart at tabe kampe i en klub som Barca. Vi er meget motiverede forud for kampen i morgen og vi vil vinde den for at holde os på førstepladsen' sagde han blandt andet.

Barca-træneren kan glæde sig over, at Luis Suárez er klar igen og dermed er med i truppen til aftenens kamp. Til gengæld er Jordi Alba ude med en lårskade. Truppen til kampen ser således ud: Ter Stegen, Semedo, Piqué, Rakitic, Busquets, Arthur, Suárez, Messi, Dembélé, Neto, Lenglet, Wague, Griezmann, Sergi Roberto, De Jong, Vidal, Umtiti, Junior og Ansu Fati.

Celta kæmper i bunden af ligatabellen, hvor de inden weekendens kampe ligger under stregen. De har endnu ikke prøvet at vinde på udebane i denne sæson i fem forsøg, så det ser svært ud for dem på Camp Nou, hvor Barca har ryddet bordet med fem sejre ud af fem mulige i ligaen.

Det bliver ikke nemmere for Celta af, at de netop har skiftet ud på trænerposten. Den tidligere Barca-spiller Oscar García får således sin ligadebut på sin gamle hjemmebane. Han var da også særdeles forsigtig på sit pressemøde i går.

'Jeg kan ikke trylle noget frem på blot tre dage. Vi arbejder på nogle ting, men tre dage er ikke meget. Og så har de Messi, der er den bedste spiller jeg nogensinde har set, men vi går efter at vinde og vil fokusere på os selv' kom det fra ham.

'Jeg havde aldrig forestillet mig, at skulle debutere som træner på Camp Nou. Det er meget specielt for mig, for jeg har tilbragt halvdelen af mit liv der' sagde han videre.

Efter kampen i aften venter der endnu en landskampspause på to uger.

Kampen i aften spilles kl. 21.00 og kan ses på Strive Sport..

Spil på kampen hos Youbet
- Barca vinder med minimum tre mål: 2,50
- Ansu Fati laver en assist: 2,60
- Messi bliver første målscorer: 3,00

.:FORSIDE:.