fbpx
Annonce

Adama sagde farvel til Camp Nou med kæmpe brøler

FCBARCELONA.DK - 23.05.22

// Adama Traore

Adama Traoré vil ikke huske tilbage på kampen mod Villarreal med stor glæde, for udover at det med stor sandsynlighed var hans sidste kamp for Barca, begik han også en kæmpe brøler der kostede en scoring.

Noget overraskende var det Adama der startede inde mod Villarreal i stedet for Dembélé. Catalaneren viste sig godt frem i flere aktioner, hvor han fik sat sin direkte modstander af, men der kom ikke noget ud af hans anstrengelser.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Adama vidste nok allerede, at det nok var hans sidste kamp på Camp Nou, for intet tyder på at Barca beholder angriberen, som de har lejet i Wolverhampton i den sidste halvdel af sæsonen.

Efter en lille time kom der en situation som Adama vil fortryde resten af sin karriere. Han løb godt med tilbage på en omstilling af Villarreal og havde egentligt clearet situationen, men herefter lagde han en hovedløs pasning ind i eget felt. Bolden endte hos en overrasket Mai Gómez, der takkede for gaven ved at gøre det til 0-2.

Den scoring kom Barca sig aldrig over, for Villarreal stod godt defensivt resten af kampen og lod ikke hjemmeholdet skabe det store.

Dermed fik Adama et trist farvel med Camp Nou. Xavi reagerede da også med at pille Adama ud et par minutter efter den store fadæse.

.:FORSIDE:.