fbpx
Annonce

Avis: LA Galaxy vil også hente Sergi Roberto

Anders Lang Jensen - 07.08.22

// Sergi Roberto

Barcas unge midtbanemand Riqui Puig er for få dage siden skiftet til amerikanske LA Galaxy på en 3-årig aftale, men MLS-klubben er ikke nødvendigvis færdige med at forhandle med Barca – de har også spurgt til Sergi Roberto.

Barca arbejder hårdt på at sende en række spillere ud af klubben, men Sergi Roberto har ikke umiddelbart være blandt disse. Det er ikke længe siden, at han forlængede kontrakten med Barca med en dertilhørende væsentlig lønnedgang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det holder dog ikke Los Angeles-klubben LA Galaxy tilbage fra at være stærkt interesserede i at hente Sergi Roberto over Atlanterhavet i dette transfervindue. Amerikanerne henvendte sig allerede i vinter, og interessen er fortsat intakt denne sommer. Det melder avisen AS.

Selvom Sergi Roberto ikke ved første øjekast er uønsket af Xavi, kan Barca blive fristet af sende catalaneren videre nu, for på den måde at gøre plads i truppen til en ny højreback, som Barca uden tvivl håber på at hente i dette vindue, selvom jagten på César Azpilicueta glippede.

sergiroberto3

.:FORSIDE:.