fbpx
Annonce

Video: Braithwaite overrasker med Ronaldo-frisure

FCBARCELONA.DK - 08.04.20

// Martin Braithwaite

Martin Braithwaite holder sig lige som mange andre der hjemme i disse corona-tider og her har den danske angriber udnyttet tiden til at få en ny frisure, som ser ud til at være inspireret af Ronaldo.

I en video lagt op på Braithwaites Instragram-profil fortæller danskeren, at han har opdaget et nyt talent - nemlig at barberer sit eget hoved.

'Det er sjovt, når man er indenfor hver dag, så finder man ud af nogle nye ting om sig selv. Jeg har fundet ud af, at jeg er en fantastisk frisør. Tjek det her ud. Så hvis du har brug for en god frisør, så ring til mig. Jeg kender nogen, som ville være stolt' siger Braithwaite med en lille hentydning til den ægte Ronaldo.

Braithwaite har for nyligt udtalt, at brasilianske Ronaldo var hans helt store idol som barn. Derfor er det nok heller ikke helt tilfældigt, at danskeren har kopieret den frisure, som den tidligere Barca-angriber havde ved VM i 2002.

Se Braithwaite vise sin frisure frem herunder.

https://www.instagram.com/p/B-uJYWDhJKx/


.:FORSIDE:.