fbpx
Annonce

Xavi: 'Pablo Torre har overrasket os alle'

Simon Arun Vrábel - 28.07.22

// Xavi // Pablo Torre

På Xavis pressemøde inden træningskampen mod Juventus gjorde catalaneren det klart, at Pablo Torre i den grad har imponeret sin nye træner og resultatet bliver derfor, at Torre får lov til at bruge en hel del tid sammen med førsteholdet.

Det var på pressemødet i forbindelse med nattens tredje træningskamp imod Juventus, at Xavi greb muligheden for at sætte et par ord på sommerens første indkøb, nemlig unge Pablo Torre. Den unge nordspanier er kun 19 år gammel og ankom fra Racing Santanders førstehold. Tanken var, at Torre skulle indgå direkte på Barça Atlètic, men Xavi er angiveligt kommet på andre tanker.

'Når Pablo Torre ikke har forpligtelser med Barca Atlétic så vil han indgå i de forskellige dynamikker, som vedrører førsteholdet. Han er stadig ung, men han er i en rigtig god udvikling og han har virkelig overrasket os alle sammen meget'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Torre viste da også flotte takter i holdets første pre-season kamp imod Olot, hvor han fik første halvleg og var blandt banens bedste spillere. Som en offensiv midtbanespiller er det især hans teknik og spilforståelse, som er vigtige og netop dét som har fanget Xavis opmærksomhed.

'Han forstår spillet fuldkomment og så ser han tingene komme utroligt hurtigt. Derudover er han god til at spille sammen med sine holdkammerater og så er der mål i ham. Der er ingen tvivl om hans talent'.

Selvom Pablo Torre ankom for beskedne fem millioner euro, så er der med Xavis udtalelser ingen tvivl om, at fremtiden er lys for den unge midtbanespiller. Forsætter han sine gode takter til træning med førsteholdet og i kampene med Barça Atlètic er muligheden for spilletid med førsteholdet, f.eks. i Copa del Rey eller i slutningen af kampe, når man har en komfortabel føring, slet ikke usandsynlig. Første gang det catalanske publikum får lov til at byde det unge talent velkommen er i Gamper-opgøret, som spilles på søndag i næste uge - nemlig den 7. august på Camp Nou.

.:FORSIDE:.