fbpx
Annonce

Xavi fik en skidt start på sit nye projekt

FCBARCELONA.DK - 14.08.22

// Xavi // Rayo Vallecano

Forhåbningerne var store inden sæsondebuten i ligaen går aftes, hvor Rayo Vallecano gæstede Camp Nou. Det blev dog en skuffende og problemfyldt aften for Xavis mandskab, der ikke viste fremskridt fra sidste sæson.

Xavi kom til midt på sæsonen i sidste sæson, hvor han afløste den fyrede Ronald.Koeman. Her overtog Xavi et mandskab han ikke selv havde sammensat og så handlede det om at få det bedst mulige ud af det, uden at forventningerne var store eller presset massivt.

Denne sommer har Xavi fået det hold han ønsker sig og med en ny og frisk sæson foran sig, starter Xavi fra nul. Derfor var det håbet, at Xavi ville få en god start på sit nye projekt, men kampen mod Rayo viste reelt ingen fremskridt.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Problemer med at skabe chancer, manglende effektivitet foran mål og sårbare overfor omstillinger kendetegnede kampen, akkurat som man så det i lange perioder i sidste sæson.

Rayo er et lille hold i La Liga som Barca bør kunne besejre, ikke mindst når der spilles hjemme på Spotify Camp Nou. Men ud over det skuffende 0-0 resultat, er det holdets problemer med spillet der skaber bekymring i den catalanske hovedstad.

Xavi har en uge til at få forbedret tingene i, for næste opgave er først på søndag, når holdet gæster Real Sociedad på Anoeta. Her har Xavi brug for at se fremskridt omkring sit nye projekt.

.:FORSIDE:.