fbpx
Annonce

Wijnaldum: 'Tror ikke Barca var seriøse'

Anders Lang Jensen - 08.10.20

© Getty Images
// Wijnaldum

Mange spillere rundt om i Europa blev i transfervinduets løb rygtet til Camp Nou, og specielt mod slutningen af markedet var hollandske Georginio Wijnaldum et emne. Men selv tror spilleren ikke på, at det var synderligt seriøst.

Den hollandske landsholdsprofil har i de seneste sæsoner været en stor profil på Liverpools midtbane. Barca-træner Ronald Koeman havde angiveligt den løbestærke midtbanedynamo på ønskelisten, men Liverpool-spilleren hørte ikke selv noget konkret fra catalanernes side.

'Jeg tror ikke, det var så seriøst. Ellers ville du have læst mere om det, eller mere ville have været sket. Der var intet konkret’, forklarer Wijnaldum til Sky Sports efter at blive direkte adspurgt til snakken om Barca.

'Som det ser ud nu, så bliver jeg i Liverpool. Min kontrakt løber for ti måneder endnu, og det kan ændre sig. Du ved aldrig i fodbold. Vi må se, hvad der sker', slutter han.

.:FORSIDE:.