fbpx
Annonce

Van Dijk om Messi: 'Man skal respektere storhed'

Magnus Wind - 03.12.19

// Lionel Messi // Ballon d'Or // Van dijk

Mandag aften vandt Lionel Messi Ballon d'Or foran Liverpools Virgil Van Dijk, som var den anden favorit til at modtage trofæet. Efter kåringen udtalte hollænderen sig meget respektfuldt om Messi.

Messi vandt mandag prisen som verdens bedste fodboldspiller, efter en sæson hvor han var altdominerende og bidrog med 51 mål og 22 assists i 50 kampe. Argentineren var inden kåringen den ene af to favoritter til at løbe med titlen, hvor den anden var Liverpools Virgil Van Dijk, som kom ind på en andenplads, blot syv point efter Messi.

Champions League-vinderen fra sidste sæson udtalte efterfølgende til Sky Sports. 'Det har været et fantastisk år, men der er et par spillere, der er lidt overnaturlige og man er nødt til at respektere storhed. Jeg var tæt på, men der var bare én, der var en lille smule bedre. Jeg er virkelig stolt over, hvad jeg har opnået sidste år med Liverpool og Holland, og forhåbentlig kan vi gøre det igen. Men det bliver svært, når disse gutter stadig er her' sagde han.

Det var Messis sjette Ballon d'Or, så han nu ligger alene i spidsen, en foran Cristano Ronaldo, som blev nummer tre i dette års kåring. 




 

.:FORSIDE:.