fbpx
Annonce

Ter Stegen runder flot milepæl i kampen mod Porto

Simon Arun Vrábel - 03.10.23

// Ter Stegen

Når Barca møder FC Porto, runder Ter Stegen en flot milepæl med kamp nummer 387, som tangerer en anden målmandslegende i Barca, nemlig Antoni Ramallets. Derfra er kun Zubizarreta og Valdes tilbage med flere kampe på CVet.

Mens Xavi Hernández kan fejre sit 100-kampsjubilæum i Champions League-opgøret mod FC Porto som Barca-træner, så kan holdets målmand, Marc-André ter Stegen, runde en anden milepæl, nemlig som den målmand i Barcas historie med tredje flest kampe på CV'et.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der er ingen tvivl om, at Ter Stegen er ved at blive en sand Barca-legende, for sæson efter sæson har den tyske målmand leveret afgørende redninger, og i sidste sæson tilskriver mange fans holdets ligatitel til tyskerens mange flotte aktioner. Beviset på den flotte forgangne sæson kulminerede da også med, at Ter Stegen vandt Zamora-trofæet for at have lukket færrest mål ind i ligaen.

Det er avisen Sport, som er dykket ned i historiebøgerne, og her har de fundet frem til, at Ter Stegens kamp imod Porto bliver nummer 387, og det er ikke et hvilket som helst tal. Den tyske målmand går dermed forbi en tidligere målmandslegende i Barca, Antoni Ramallets, som spillede 13 sæsoner i blaugrana i perioden fra 1948 til 1961. Til sammenligning har Ter Stegen spillet en kamp mere end Ramallets på 10 sæsoner, siden han ankom til Barca fra Borussia Mönchengladbach i 2014.

Andoni Zubizarreta er noteret for 410 kampe, og går alt vel i denne sæson overgår tyskeren også ham denne sæson, og det efterlader kun Victor Valdes, som har spillet hele 535 kampe i blaugrana. Ter Stegen fyldte 31 år i april måned, og som målmand har han forsat flere sæsoner foran sig. Derfor er det ikke utænkeligt, at den tyske målmand kan slutte sin karriere som den målmand med allerflest kampe i klubbens historie.



.:FORSIDE:.