fbpx
Annonce

Statistik: AC havde det svært mod Rayo Vallecano

FCBARCELONA.DK - 14.08.22

// Andreas Christensen

Andreas Christensen startede inde i lørdagens opgør mod Rayo Vallecano, men blev skiftet ud efter en times spil. Dagen derpå roses danskeren ikke ligefrem i pressen og kritiseres især for sine mange afleveringer tilbage i banen.

Barca fik lørdag aften en skuffende start på den spanske liga, da man hjemme på Camp Nou spillede 0-0 mod Rayo Vallecano. Det skete med danske Andreas Christensen med fra start i den centrale forsvar, hvor han lige som resten af det catalanske mandskab ikke spillede nogen god kamp.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dagen derpå har de catalanske medier Andreas Christensten med i gruppen af Barca-spillere med den laveste karakter fra opgøret. Her er der især én statistik, som den danske forsvarsspiller bliver kritiseret for og som nok også var årsagen til, at Xavi skiftede ham ud efter en times spil.

Andreas Christensen slog i sin time på banen 61 afleveringer og her var kun 25 af disse til en midtbanespiller. 15 af afleveringerne gik til en anden forsvarsspiller, mens hele 21 afleveringer var tilbage til Ter Stegen. Den tyske keeper var den spiller, som AC afleverede mest til.

Den danske midtstopper var dog ikke alene om at have problemer med det fremadrettede spil. Også makkeren i den centrale forsvar, Eric Garcia, havde svært ved at finde en holdkammerat på midtbanen. Catalaneren slog 58 afleveringer, hvor kun 22 var til en midtbanespiller. 36 afleveringer var til en forsvarsspiller eller til Ter Stegen.

.:FORSIDE:.