fbpx
Annonce

Sergio Busquets står overfor en stor beslutning

Markus Johannessen - 10.08.22

Barca-veteranen Sergio Busquets står overfor en vanskelig karrierebeslutning. Midtbanespilleren og hans agent, Josep Maria Orobitg, forhandler med Barcas ledelse om både hans løn og fremtid i klubben. 

Allerede tilbage i marts, i et interview med den catalanske radiokanal RAC1, udtrykte Busquets tvivl om sin fremtid hos catalanerne når hans nuværende kontrakt ophører. 'Jeg er nødt til at tage det trin for trin. Jeg er 33 år gammel og i slutningen af min kontrakt. Forhåbentligt spiller jeg VM til vinter og først derefter vil jeg overveje, hvordan jeg har det, hvad klubben vil og hvordan træneren har det. Når kontrakten når sin ende kan det jo godt være, at jeg stadig gør det godt på banen og klubben vil beholde mig i længere tid. På den anden side føler jeg også, at min tid i klubben er ved at nå sin ende. Jeg ved det ikke, det er meget kompliceret' udtalte en ærlig Busquets. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Idag er tiden måske kommet for den nu 34-årige defensive midtbanespiller til at tage en beslutning. Ifølge den catalanske avis Sport har fodbolddirektøren, Mateu Alemany, nemlig et møde med Busquets' repræsentant, Josep Maria Orobitg, hvor der både skal forhandles lønreduktion og en mulig kontraktforlængelse. 

Piqué er som bekendt allerede gået med til at gå ned i løn og det samme vil klubben bede Busquets om. Med La Ligas komité åndende i nakken, er Barcas ledelse nødt til at gøre alt hvad der står i deres magt, for at kunne indskrive de sidste nye profiler inden fredag. 

Mateu Almeny har angiveligt i sinde at tilbyde Busquets et års kontraktforlængelse indtil sommeren 2024, hvis han går med til at gå på kompromis med sin løn. Klubben er optimistisk omkring, at Barca-legenden er samarbejdsvillig hvad dette angår, da hele korthuset angiveligt står eller falder med ham. Klubben kan angiveligt indskrive hele mandskabet, hvis både Piqué og Busquets accepterer deres lønnedgang. 

Sergio Busquets har ikke lagt skjul på sin interesse for MLS. Han ikke vil skifte til en europæisk klub, der kunne krydse Barcas vej og derudover er han tiltrukket af at slutte karrieren i USA. Måske USA kommer til at vente i hvert fald et par år endnu.

// Sergio Busquets
.:FORSIDE:.