fbpx
Annonce

Sergiño Dest meldes ude med lårproblemer

FCBARCELONA.DK - 20.01.21

© Getty Images
// Dest

I dag vendte Barcas spillere tilbage til træningsbanen efter to tiltrængte fridage, men det gjaldt ikke Sergiño Dest. Klubben har meddelt, at amerikaneren har problemer med højre lår og det gør ham tvivlsom til de kommende kampe.

De mange kampe har sat sine spor hos Dest, for han har virket slidt på det seneste. Han stod over i Supercup semifinalen mod Real Sociedad og var kun i stand til at spille de første 45 minutter af finalen mod Bilbao.

Klubbens læger taler ikke om en egentlig skade, men ubehag i højre lår, hvilket må antages at skyldes overbelastning. Det er derfor usikkert, hvor længe Dest må sidde udenfor. Det er helt sikkert at han ikke spiller i morgen mod Cornellá i Copa del Rey, men det står åbent, om han er med mod Elche på søndag.

Koeman skal dog passe på ikke at sende amerikaneren i aktion for hurtigt, for der venter mange vigtige kampe. Sergi Roberto er endnu ikke klarmeldt efter hans lårskade, så Oscar Mingueza og Junior Firpo er alternativerne på højre back.

.:FORSIDE:.