fbpx
Annonce

Sergi Roberto tegner til at blive klar til i morgen

FCBARCELONA.DK - 30.01.21

// Sergi Roberto // Bilbao


Meget tyder på at Sergi Roberto bliver udtaget til kampen i morgen aften mod Athletic Club Bilbao. Catalaneren trænede endnu en gang 100% med i dag og dermed står han igen til Koemans disposition efter to måneders fravær.

Truppen til kampen mod Bilbao udtages først i morgen formiddag, efter at holdet har gennemført en let gang træning på selve kampdagen. Det er først her det bliver afgjort om Sergi Roberto kommer med i truppen.

Sergi Roberto blev skadet i højre lår tilbage i november måned, men nu ser det altså ud, at han igen kan hjælpe holdet. Det kommer på et godt tidspunkt, for Sergiño Dest slæber også rundt med lårproblemer og trænede ikke med i dag. Dermed kommer han næppe med mod Bilbao. Med Sergi Roberto tilbage, har Koeman igen en pålidelig højre back til sin disposition.

Bliver Sergi Roberto klarmeldt i morgen og kommer med i truppen, får han dog næppe en plads fra start, men en indskiftning for at få de første minutter i benene i lang tid, er meget sandsynligt.

.:FORSIDE:.