fbpx
Annonce

Sådan gik det Barcas spillere i landskampene

FCBARCELONA.DK - 29.03.24

// landskampe

I går havde Xavi alle sine spillere samlet igen efter landskampspausen. I alt 13 spillere var i aktion for deres landshold og det var meget forskelligt, hvor meget de var i aktion.

Få her overblikket over hvordan det gik dem:

Robert Lewandowski:
Polen skulle ud i to afgørende playoff-kampe for at komme med til sommerens EM. Her var Lewandowski først med i 5-1 sejren over Estland, hvor han spillede hele kampen. Herefter gjaldt det Wales i den afgørende finalekamp. Her måtte man ud i forlænget spilletid og straffespark og Lewandowski var med fra start til slut. Han vender derfor tilbage med rigtig mange minutter i benene.

Cubarsí og Lamine Yamal:
Pau Cubarsí fik sin landsholdsdebut for Spanien i 0-1 nederlaget mod Colombia, hvor han spillede de sidste 16 minutter af opgøret. Den unge forsvarsspiller kom ikke på banen mod Brasilen. Yamal fik kun 18 minutter mod Colombia, men var på banen i over 90 minutter mod Brasilien, hvor han spillede en formidabel kamp og blev klappet af banen på Santiago Bernabeu.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cancelo og Félix:
Ingen af de to portugisere var med mod Sverige, men de kom begge i aktion i kampen mod Slovenien. Her startede de begge på banen og mens Félix spillede hele kampen, blev Cancelo skiftet ud efter 88 minutter.

Ter Stegen og Gündogan:
Barca-keeperen fik to hele kampe mod Frankrig og Holland, men Gündogan spillede 72 minutter mod Frankrig og en lille time mod Holland. De vender derfor begge tilbage med en del minutter i benene, men næppe noget der holder dem ude af startopstillingen mod Las Palmas lørdag aften.

Jules Koundé:
Han måtte udgå af Frankrigs kamp mod Tyskland efter en times spil efter et spark over anklen, men det var ikke værre, end at han kunne spille 80 minutter mod Chile få dage senere.

Raphinha:
Brasilianeren spillede 78 minutter i 0-1 sejren over Englang på Wermbley og tre dage senere fik han en halvleg i 3-3 kampen mod Spanien.

Ronald Araujo:
Han var udtaget til Uruguays to landskampe mod Baskerlandet og Elfenbenskysten, men spillede ikke et eneste minut. Det var tydeligt at landstræneren ikke ønskede at belaste en af sine vigtigste spillere i to ret betydningsløse kampe og det er Xavi helt sikkert glad for.

Fermín López:
Midtbanespilleren var med i 45 minutter hos Spanien U21, da de tabte til Slovakiet, mens hans spillede 87 minutter i sejren over Belgien.

Marc Guiu og Hector Fort:
U19-landsholdet fra Spanien nåede at spille hele tre kampe i landskampspausen. Her spillede Guiu henholdsvis 78, 13 og 59 minutter, mens Fort 45 i den første kamp og var på banen i samtlige minutter i de to næste.

Nu handler det for Xavi og hans trænerstab om, at vurdere spillernes tilstand op til kampen mod Las Palmas i morgen.

lewandowski91F

.:FORSIDE:.