fbpx
Annonce

Riqui Puig fik lov til at droppe træningen i går

FCBARCELONA.DK - 04.08.22

Alt tyder efterhånden på, at Riqui Puig er fortid i FC Barcelona. Han var ikke til stede da holdet trænede i går aftes og det skete med klubbens tilladelse. Årsagen skulle være et meget snarligt skifte til LA Galaxy.

Riqui Puig har fået tid til at få sin fodboldmæssige fremtid på plads og derfor accepterede Xavi at den 22-årige catalaner droppede træningen i går, den første efter hjemkomsten fra træningsturen i USA. Puig indgår ikke i klubbens planer og derfor var han heller med på turen til USA.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


De seneste dage har der været mange rygter om et skifte til LA Galaxy i USA og forhandlingerne med amerikanerne er nu så fremskredne, at skiftet næsten må anses for at være på plads.

Det er noget overraskende hvis Puig vælger at tage til den amerikanske liga MLS, for det vil være et kæmpe skridt nedad rent sportsligt, men økonomisk er det sandsynligvis meget attraktivt.

Puig kunne helt sikkert være skiftet til en mellemklub i La Liga, måske med håbet om at vende tilbage til Barca en dag, men med skiftet til MLS, må drømmen om succes i Barca-trøjen definitivt være droppet fra catalanerens side.

// Riqui Puig
.:FORSIDE:.