fbpx
Annonce

Rey Manaj meldes på vej til Getafe

FCBARCELONA.DK - 05.07.22

// rey manaj

Rey Manaj er tilbage i den catalanske hovedstad efter et lejeophold i italienske La Spezia, men den albanske angriber indgår ikke i Xavis planer for den nye sæson. Nu er der forlydender om, at Getafe er ude efter ham.

Rey Manaj gjorde det godt i sidste sæsons træningskampe, men han nåede aldrig at få officiel debut på førsteholdet. Koeman ønskede ikke at beholde ham i førsteholdstruppen og resultatet blev en lejeaftale til Spezia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spezia udnyttede ikke forkøbsret inden den 30. juni og derfor skal Manaj nu finde sig en ny klub og Barca ønsker det sker som en egentlig handel. Ifølge avisen Marca er der forhandlinger mellem Barca og Getafe.

Netop Getafe virker som en god mulighed for den 25-årige Manaj, for selvom Madrid-klubben ikke kan blande sig i topkampen i La Liga, er det hold der har klaret sig ganske fornuftigt. Der vil derfor være tale om et step op rent karrieremæssigt for Manaj, når man sammenligner med Barca B og Spezia.

.:FORSIDE:.