fbpx
Annonce

Rafinha dobbelt målscorer i vigtig Celta-sejr

Magnus Wind - 22.06.20

© Getty Images
// Rafinha

Den udlejede Rafinha blev søndag dobbelt målscorer for Celta Vigo, da galicierne fik en vigtig sejr på hjemmebane mod Alavés. Slutresultatet blev hele 6-0 og dermed tog Celta et stort skridt væk fra nedrykningspladserne. 

Søndag eftermiddag tog Celta Vigo imod Alavés hjemme på Balaídos i det nordvestlige Spanien og her trak hjemmeholdet sig sejrrigt ud af opgøret. Celta havde den udlejede  Rafinha samt den tidligere Barca-spiller Denis Suárez i startopstillingen, og de to kom til at spille en hovedrolle i kampen. 

Først lagde Suárez op til hjemmeholdets første scoring ved den tidligere Barca-lejesvend Jeison Murillo, hvorefter Iago Aspas omsatte et straffespark. Til sidst i første halveg var der så dømt Rafinha-show. Suárez spillede brasilianeren fri på kanten af feltet og her sparkede han flot bolden over det lange hjørne til stillingen 3-0. Blot minuttet senere var Rafinha atter på plads, da han sikkert sparkede bolden i mål, efter en ripost fra Alavés-forsvaret. 

Kampen endte med en hjemmesejr på hele 6-0 og dermed tager Celta et stort skridt væk fra nedrykingspladserne. De har nu fire point ned til Mallorca på 18. pladsen. 

.:FORSIDE:.