fbpx
Annonce

Puig: 'Det var som en drøm at træne med mine idoler'

FCBARCELONA.DK - 14.10.20

© FC Barcelona

Riqui Puig har fået en plads i Barcas førsteholdstrup denne sæson og i et interview lægger han ikke skjul på, at det er en drøm der er gået i opfyldelse. Han afslører også, at det var ret sent at han besluttede, at satse 100% på fodbolden.

'Det hele går så hurtigt. En dag ringede de fra førsteholdet for at jeg skulle træne med. Jeg sagde til mig selv, hov, du skal træne med dine idoler, for jeg har holdt med Barca siden jeg var lille og så alle deres kampe i tv' kommer det fra Puig, der lige nu er med i den spanske U21 landsholdstrup.

'Jeg var til finalen i Berlin, hvor Leo, Neymar og Suárez spillede og jeg sad på tilskuerpladserne og så på. Jeg var også til finalen i Paris, så det var en drøm. at jeg nu skulle træne med de bedste spillere i verden. Jeg nød virkelig at træne. Der begyndte jeg at tænke, at jeg burde satse på at blive fodboldspiller' siger han videre.

Det lå dog slet ikke i kortene, at Puig skulle blive fodboldspiller på topniveau. 'Jeg kunne lide at spille både tennis og golf, men senere meldte jeg mig til fodbold i den lokale klub Jabac Terrassa. Da jeg var 14 år ringede både Barca og Espanyol' afslutter han.

.:FORSIDE:.