fbpx
Annonce

Piqué: 'Kampene mod PSG bliver meget svære'

Magnus Wind - 19.12.20

// PSG // Gerard Piqué


Gerard Piqué er i øjeblikket ude med en knæskade, som holder catalaneren ukampdygtig i de næste måneder. Forsvarsspilleren udtalte sig i går om sin skade samt de kommende kampe mod PSG. 

Barca har store skadesproblemer i øjeblikket, hvilket blandt andet skyldes en slem knæskade til Gerard Piqué. Catalaneren udtalte sig i går blandt andet om sin skade, ved en præsentation af et nyt samarbejde mellem Piqués firma Kosmos og det virtuelle fantasispil Sorare. 

'Jeg har det godt, men vi bliver nødt til at se tiden an, for at se om knæet bliver mere stabilt. Jeg håber snart at vende tilbage' sagde Piqué til præsentationen, hvor han også blev spurgt til de kommende kampe mod PSG i Champions League.

'Opgørene mod PSG bliver meget svære. Meget kan ske i de kommende to måneder, inden kampene skal spilles. Det vigtigste er dog, at det bliver fantastisk for vores fans' sagde han.

Catalaneren roste også Ronald Araújo and Oscar Mingueza, som startede i midterforsvaret i onsdagens sejr over Real Sociedad. 'Begge spillere har en stor fremtid foran sig' afsluttede Piqué.

.:FORSIDE:.