Officielt: Truppen udtaget til kampen mod Osasuna

FCBARCELONA.DK - 28.11.20

Efter formiddagens træning udtog Ronald Koeman sin trup til ligakampen i morgen eftermiddag mod Osasuna på Camp Nou. Her er den gode nyhed, at Sergio Busquets vender tilbage efter sin knæskade.

Truppen ser således ud: Ter Stegen, Neto, Dest, Lenglet, Alba, Junior, Busquets, De Jong, Pjanic, Aleñá, Puig, Matheus, Messi, Coutinho, Trincao, Pedri, Dembélé, Braithwaite, Griezmann, Peña og Mingueza.

Det er to uger siden at Busquets forstrakte et ledbånd i sit ene knæ, men nu er catalaneren altså klar til at hjælpe holdet igen, hvilket ikke kan undgå at være en god nyhed for Koeman.

Barca er stadig massivt ramt af afbud i det centrale forsvar og det har på ny givet en plads i truppen til Mingueza, der gjorde det glimrende mod Dynamo Kiev. Der var ellers spekulationer om at Umtiti ville blive udtaget, men det skete altså ikke.

Barcas skadesliste tæller lige nu Umtiti, Piqué, Araujo, Sergi Roberto og Ansu Fati.

Kampen spilles i morgen kl. 14.00 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.