fbpx
Annonce

Officielt: Sergio Agüero forlader Manchester City

FCBARCELONA.DK - 29.03.21

// Sergio Agüero

Mandag aften bekræftede Manchester City i en pressemeddelelse, at Sergio Agüero forlader den engelske klub efter denne sæson. Dermed bliver der sat yderligere gang i spekulationerne om et skifte til Barca.

Som ventet fortsætter Sergio Agüero ikke i Manchester City efter denne sæson. Det står nu helt sikkert, efter at den engelske klub mandag aften bekræftede argentinerens afgang og meddelte, at man vil tage afsked med Agüero med en hyldest i juni. Også Agüero selv har lagt et afskedsbrev ud på de sociale medier.

City kalder Agüero for en legendarisk angriber for klubben, som gennem 10 år har haft en kæmpe betydning for holdets succes. Derfor vil englænderne lave en statue af Sergio Agüero, som skal stå foran Etihad Stadium.

Dermed er det altså officielt, at Sergio Agüero skifter klub til sommer. Her meddeler adskillige meder fortsat, at Barca skulle være meget interessede i at hente angriberen, som man altså kan gå helt gratis. Derudover vil det være en særdeles vigtig signing med henblik på at holde Lionel Messi i klubben. Messi og Aguéro er som bekendt meget gode venner.

.:FORSIDE:.