fbpx
Annonce

Officielt: Sergi Roberto skal opereres

FCBARCELONA.DK - 01.12.21

// Sergi Roberto

I en pressemeddelelse onsdag meddeler Barca, at Sergi Roberto skal opereres. Catalaneren har den seneste måned døjet med en lårskade og nu har lægestaben besluttet, at den bedste løsning er en operation.

Barca meddeler, at Sergi Roberto i løbet af de kommende dage vil blive opereret for den skade, som han har pådraget sig i højre lår. Operationen vil blive udført i Finland af den finske læge Lasse Lempainen, som er specialist på området.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det vides endnu ikke hvor lang en pause, der venter Sergi Roberto. Barca meddeler, at man vil komme med en pressemeddelelse når operationen er blevet gennemført.

Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at der som minimum venter Sergi Roberto et par måneders pause som resultat af operationen.

.:FORSIDE:.