fbpx
Annonce

Officielt: Ronaldinho er blevet løsladt

FCBARCELONA.DK - 25.08.20

© Getty Images
// Ronaldinho

Siden marts har Ronaldinho været både fængslet og senere sat i husarrest i Paraguay for at have rejst til landet med falsk pas. Mandag blev brasilianeren endelig løsladt og kan nu rejse hjem igen.

Ronaldinho blev som bekendt anholdt sammen med sin bror tilbage i marts måned, hvor de begge blev sigtet for at rejse ind i landet med falske pas. Efter en måneds tid i fængsel blev de to brødre sendt i husarrest på et hotel i hovedstaden.

Ronaldinho er blevet sat på fri fod på betingelse af, at han betaler en bøde på 90.000 dollars, eller hvad der svarer til lidt over en halv million kroner, som skal doneres til et hospital og til et socialt projekt. Ronaldinhos bror skal donere 110.000 dollars til samme formål.

Meldingerne går på, at Ronaldinho nu ønsker at rejse til Barcelona for at slå sig ned. Her skulle den tidligere Barca-spiller ønske at bo i samme område som Lionel Messi og Luis Suárez.

.:FORSIDE:.