Officielt: Luis Suárez er meldt klar

FCBARCELONA.DK - 06.06.20

© Getty Images

Der var gode nyheder efter dagens træning, for her meldte klubben ud, at Luis Suárez er blevet klarmeldt, efter at have siddet udenfor i mere end fire måneder. Dermed er han klar til ligastarten om præcis en uge.

Da Luis Suárez måtte lade sig meniskoperere i højre knæ tilbage i januar måned, lignede det samtidig et farvel til sæsonen, for prognosen lød på fire måneders genoptræning. Så kom coronakrisen der stoppede al forbold og det drager Suárez fordel af nu.

Suárez har trænet med på helt normal vis et par uger, så det var ventet, at der snart ville komme en klarmelding. Den kom så i dag efter formiddagens træning.

Dermed får træner Quique Setién en af holdets absolut største profiler tilbage på et nærmest perfekt tidspunkt, hvor sæsonen skal afsluttes med et intenst program, der byder på 11 kampe i ligaen på blot seks uger og derefter afslutningen på Champions League.

Barca genoptager ligasæsonen på lørdag med udekampen mod Mallorca, så Suárez har stadig en uge til at få finpudset formen, inden at det for alvor går løs.

.:FORSIDE:.