fbpx
Annonce

Officielt: Bayern udnytter ikke købsoption på Coutinho

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.05.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho

Sidste sommer blev Phillippe Coutinho udlejet til Bayern München, som han har spillet for i denne sæson. Tyskerne havde som en del af aftalen muligheden for hente brasilianeren permanent, men den har man ikke udnyttet.

Med i lejeaftalen fik Bayern München en købsoption på 120 mio. euro på Coutinho. Den klausul kommer Bayern dog ikke til at udnytte, da fristen for at gøre det er udløbet. Det bekræfter Bayern-chefen Karl-Heinz Rummenigge.

'Købsoptionen er udløbet, og vi har ikke benyttet os af den. Nu skal vi først have styr på vores trup for næste sæson, og så må vi beslutte, om han skal spille en rolle hos os eller ej' sagde Rummenigge til Der Spiegel.

Dermed kan Coutinho have spillet sin sidste kamp for Bayern München, da brasilianeren sidder ude med en skade til slutningen af juli. Hvis han får forlænget opholdet til slutningen august, kan Coutinho måske komme i aktion for Bayern i Champions League. Derudover er det også muligt, at Bayern efter denne sæson vil starte nye forhandlinger med Barca om en ny lejeaftale eller et permanent køb.

.:FORSIDE:.