fbpx
Annonce

Officielt: Arthur ude i tre uger med lyskeskade

FCBARCELONA.DK - 30.12.19

© Getty Images
// Arthur

Arthur Melo har været plaget af lyskeproblemer siden seneste landskampspause i november og nu melder klubben ud, at der forventes at gå tre uger, inden han igen er klar til at spille.

Det er ikke første gang at Arthurs lyske giver problemer og det er tydeligt, at det er et tilbagevendende problem, når brasilianeren belastes for med et for stramt program.

Arthur vendte hjem med smerter i lysken i november, efter at have spillet for Brasilien og siden er det kun blevet til 75 minutter mod Atlético Madrid. I de seneste kampe har Arthur været helt ude af truppen, netop på grund af lyskeproblemer.

Med pausen på tre uger er det håbet, at Arthur kan komme sig 100% over problemerne, men lyskeskader er ofte forudsigelige og derfor vil der sandsynligvis vente en langsom tilbagevenden til holdet, så han ikke risikerer at skaden vender tilbage.

Med skadesfraværet går Arthur som minimum glip af ligakampene mod Espanyol og Granada samt den spanske Supercup, hvor Barca møder Atlético i den ene semifinale.

.:FORSIDE:.