fbpx
Annonce

Nu skal fokus rettes 100% mod kampen i Paris

FCBARCELONA.DK - 09.03.21

// PSG // Champions League


Efter en begivenhedsrig weekend hvor Barca først kom lidt tættere på et muligt mesterskab og dernæst holdt et spændende præsidentvalg, skal spillerne nu rette deres fulde fokus på hvad der ligner en nærmest umulig opgave.

Præsidentvalget har taget næsten al fokus de seneste par dage og der har ikke været talt meget om onsdagens udekamp mod PSG i Champions League. Det bliver der nu lavet om på, for allerede i morgen rejser holdet til den franske hovedstad.

Efter en fantastisk uge hvor Barca først spillede sig i pokalfinalen og senere hentede yderligere to point ind på Atlético Madrid i ligaregnskabet, er der ikke ret mange der tror på mere succes onsdag aften.

Bagud med 4-1 fra første kamp på Camp Nou, skal holdet præstere et comeback af historiske dimensioner, hvis Barca skal videre til Champions League kvartfinalerne.

Alle ved hvor svært det ser ud, men det vil være en flok fokuserede spillere der går ind til opgaven. Kan det ikke lykkes at vende resultatet, gælder det om at yde en god indsats som der kan bygges videre på i de hjemlige turneringer.

.:FORSIDE:.