fbpx
Annonce

Nu får stamspillerne endelig en tiltrængt pause

FCBARCELONA.DK - 18.01.21

© FC Barcelona

Januar måned byder på et stramt program for Barca og derfor kommer pokalkampen mod Cornellá på torsdag på et godt tidspunkt, for her bliver hovedparten af stamspillerne sparet. Samtidig kan hele truppen nyde to fridage.

Der var ingen træning i dag på banerne i Ciutat Esportiva Joan Gamper, for Koeman havde givet sine spillere fri ovenpå strabadserne i Supercup finalen i går aftes. Også i morgen kan spillerne bliver derhjemme og hvile de trætte ben.

Næste opgave er torsdagens pokalkamp mod Cornellá, en forstad til Barcelona, så her slipper spillerne for en lang rejse. Cornellá spiller i tredjebedste række sammen med Barca B, så der er oplagt at Koeman sparer en række af sine stamspillere.

Derfor må det forventes at spillere som Ter Stegen, Lenglet, Alba, Busquets, De Jong, Griezmann og Pedri alle sidder over i opgører, akkurat som Messi, der må imødese karantæne på grund af sit røde kort i finalen i går.

Stamspillerne slipper næppe for at træne onsdag og på selve kampdagen torsdag, men blot det at have to fridage i træk og derefter slippe for en kamp, kan vise sig værdifuldt inden de næste kampe melder sig.

.:FORSIDE:.