fbpx
Annonce

Nico fik debut allerede dagen efter sin præsentation

Simon Arun Vrábel - 16.08.22

// Nico González

Nico Gonzalez er blevet udlejet til Valencia for resten af sæsonen og da den unge spanier er udset til at afløse Sergio Busquets er det glædeligt, at han kom godt fra start på sit lejeophold med en debut dagen efter sin præsentation.

Udsigten til spilletid på den defensive midtbane ser svær ud og det skulle angiveligt være konsekvensen af dette som gjorde, at Nico Gonzalez lod sig udleje til Valencia. Det ser ud til at være en god beslutning, for den unge spanier fik sin officielle debut allerede dagen efter sin præsentation for Valencia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det kan ikke være mange minutter, at 20-årige Nico har trænet med sine holdkammerater inden han fik sin officielle debut for Valencia. Han blev officielt præsenteret for klubben i lørdags og allerede søndag aften fik han sine første minutter på Mestalla. Nico kom på banen i det 73. minut og på det tidspunkt var Valencia foran med 1-0, men med en mand i undertal. Det var med andre ord en svær opgave som skulle løses og med meget lidt træning med sine holdkammerater må det betragtes som en flot tillidserklæring fra Valencia-træner Gennaro Ivan Gattuso.

Nicos succes hos Valencia er vigtig for Barca, for den uofficielle plan er, at den unge spanier skal løfte den enormt tunge arv på den defensive midtbane fra Sergio Busquets og her er han i øvrigt oppe imod Frenkie de Jong og Miralem Pjanic som også kan spille samme position. Det vil derfor være glædeligt for både klubben og Nico hvis hans ophold hos Valencia vil blive en succes for det vil betyde, at han kan vende retur til Camp Nou med mere modenhed og selvtillid.

Nico har allerede optrådt 36 gange for Barca og 27 gange for Barca Atlètic. Derudover har han spillet tre gange for henholdsvis det spanske U17 og U21 landshold.

.:FORSIDE:.