fbpx
Annonce

Monaco sender hilsen til Barca efter sejr over PSG

FCBARCELONA.DK - 23.02.21

// PSG


Monaco besejrede i weekenden Paris Saint-Germain med 0-2 i Paris i den franske liga. Det fik efter opgøret monegaskerne til at sende en munter hilsen til Barca på de sociale medier.

Barca led som bekendt et ydmygende nederlag til PSG på 1-4 i den første af de to Champions League ottendedelsfinaler. Helt anderledes gik det for Monaco i weekenden, som slog PSG med 0-2 på udebane. Tidligere på sæsonen havde Monaco også vundet kampen hjemme i fyrstedømmet med 3-2.

Efter den flotte sejr jublede Monaco med god grund, og der blev også plads til at sende en hilsen af sted til det catalanske, hvor man stadig slikker sårene efter det smertefulde nederlag.

'Vi slog PSG både ude og hjemme! Barcelona, hvis i har brug for nogle råd, så send os en privat besked' skrev Monaco på deres officielle Twitter-konto. Og Barca får da også brug for alle de gode råd, som man kan få, da catalanerne som minimum skal score fire gange i Paris, for at spille sig videre til kvartfinalen.

Se Monacos besked på deres spanske Twitter-profil herunder.

.:FORSIDE:.