fbpx
Annonce

Medlemmerne skal stemme om indbringende aftaler

FCBARCELONA.DK - 01.06.22

// Økonomi

Præsident Laporta er med stor sandsynlighed på vej med nogle økonomisk indbringende aftaler, der vil bringe klubben på rette spor og samtidig skabe luft til at købe nye spillere. De nye aftaler skal godkendes af klubbens medlemmer.

På et bestyrelsesmøde i går blev det vedtaget at indkalde Barcas medlemmer til en ekstraordinær generalforsamling den 14. juni, en generalforsamling der vil blive afholdt digitalt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Baggrunden er at Joan Laporta og den øvrige ledelse ønsker medlemmernes godkendelse af et delvist salg af selskabet Barça Licensing & Merchandising, S.L. (BLM). Dette selskab håndterer Barcas kommercielle interesser i forbindelse med indtægter fra varemærket FC Barcelona og klubbens logo.

Der kan maksimalt sæges 49,9% af selskabet, så Barca bevarer kontrollen. Det forventes at salget kan indbringe omkring 200 mio. euro, altså 1,5 milliard kroner.

Der søges samtidig om tilladelse til at sælge op til 25% af klubbens tv-rettigheder, hvilket vurderes at kunne indbringe 540 mio. euro, svarende til 4 milliarder kroner.

Barca står derved med muligheden for hurtigt at få 5,5 milliarder kroner i kassen, hvilket vil ændre markant på klubbens økonomiske situation. Når ledelsen vælger at sætte de to konkrete emner til afstemning kan det næsten kun skyldes, at de i løbet af sommeren forventer at lukke aftalerne.

For præsident Laporta vil det være en stor sejr at kunne tage dette første store skridt ud af den dybe økonomiske krise som klubben befinder sig i.

.:FORSIDE:.